RUTHLESS RETURNSIn English

Privatlivspolitik

Gælder ruthlessreturns.com og spillet Regnskabets Time / Ruthless Returns · Senest opdateret 14. juli 2026

Hvem er vi

Spillet og hjemmesiden drives af Thomas Lay (South Harbour Studios), Danmark. Spørgsmål om data: [email protected].

Nyhedsbrevet

Tilmelder du dig nyhedsbrevet, gemmer vi din e-mailadresse, dit sprogvalg og tidspunktet for tilmeldingen. Formålet er alene at sende dig nyheder om spillet og den kommende Kickstarter-kampagne. Adressen opbevares hos vores databehandler Cloudflare, deles aldrig med andre og bruges ikke til noget andet. Du kan til enhver tid blive slettet ved at skrive til [email protected], og hvert nyhedsbrev vil indeholde en afmeld-mulighed.

Spillet og dine gemte spil

Dine gemte spil, indstillinger og sprogvalg ligger udelukkende lokalt i din egen browser (localStorage) og forlader ikke din enhed. Der kræves ingen konto for at spille.

Online-multiplayer

Spiller du online, deles selve spiltilstanden (træk, kort, chat) med de andre spillere ved bordet. På åbne borde sendes al trafik gennem Cloudflares relæservere, så din IP-adresse ikke deles med medspillerne. I private spil (hvor du deler en kode med venner) kan forbindelsen være direkte, hvorved din IP-adresse teknisk set er synlig for dine medspillere, som ved al direkte internetkommunikation. Chatbeskeder filtreres automatisk for grove ord og gemmes ikke på nogen server.

Teknisk drift og analyse

Hjemmesiden leveres via Cloudflare, som kortvarigt behandler IP-adresser i tekniske logs af drifts- og sikkerhedshensyn. Vi bruger Cloudflare Web Analytics til besøgsstatistik — den er cookie-fri, profilerer dig ikke og følger dig ikke på tværs af hjemmesider. Vi sætter ingen markedsførings-cookies.

Fejlrapporter

Hvis spillet støder på en teknisk fejl, sender det en anonym fejlbesked (fejltekst og spilversion — ingen personoplysninger) til os, så vi kan rette fejlen. Rapporterne slettes automatisk efter 30 dage.

Steam-versionen

Spiller du via Steam, behandler Steam (Valve Corporation) desuden data efter Valves egen privatlivspolitik.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i, berigtigelse af og sletning af de oplysninger, vi har om dig (i praksis: din e-mailadresse, hvis du er tilmeldt nyhedsbrevet). Skriv til [email protected]. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).

← Tilbage til forsiden